HVAD DRIVER VÆRKET?

Da jeg selv i perioder har været ude i forskellige læreprocesser, ved jeg hvor meget det betyder for mig at kunne være i en tilstand, hvor det er glæden og mine sande potentialer, der driver værket. Leve i nuet og lade hjertet tale.
Dette er ikke altid lige let, da der kommer meget "støj" fra andre kanaler. Vi er alle unikke væsener, så tilsammen udgør vi et kæmpe mangefold i universets store hjul.
Mine intentioner, med alt det jeg arbejder med, er netop at kunne inspirere andre til at finde frem til deres unikke og sande potentialer, leve et liv i personlig vækst og livsglæde.
Der er mange veje at gå til sit eget paradis, måske min måde at arbejde på, og de støtteredskaber jeg anvender, kan være til glæde for dig, som hjælp til selvhjælp, for i bund og grund er det dig, der har svarene indeni.
Vores krop ved, hvad der er godt for os, vi skal blot lære at lytte, og dernæst turde følge de beskeder vi får.
Uanset hvad vej du vælger, ønsker jeg dig held og lykke, et liv i kærlighed og glæde.
Tak fordi du kiggede forbi.