Mit liv fra ”engel” til et liv levet i kærlig, autentisk bevidsthed på det jordiske plan.

En bevidsthed bestemte sig for at komme ned i det jordiske for endnu en gang at forsøge at forstå menneskene og den verden de levede i. Hvor var det dog fremmed. De sagde og gjorde ting, som ikke matchede med de energier de ellers udstrålede. Hvor var den ægte autentiske kærlighed? På vejen hertil havde hun næsten fortrudt hendes nye forsøg, hendes mor var ved at føde allerede efter syv måneders graviditet. Hendes far sagde, de kunne da bare smide det barn ud og så lave et andet. Muligvis et klodset forsøg på trøst. Det lille foster hørte ordene, men havde jo ikke nogen mental forståelse, følte til gengæld en vibration, som gav angst for at blive kasseret.

Muligvis kunne hun have vendt tilbage og ventet lidt, ændret lidt på det, hun ville udrette på jorden. Men hun blev ved sin plan og kom hertil som nummer to og kun en pige. Faderen var dybt skuffet allerede første gang, han kun fik en pige og så endnu en. Hvem skulle så fortsætte den drøm, han var ved at opbygge.

Den lille pige lærte sig selv eller troede, hun måtte gøre alt det rigtige, altså det, der ville please hendes far og senere andre, for derved at gøre hendes eksistens berettiget. Hvilke roller vi dog har stillet op til.

En lille fantasifuld pige med kæmpe illusioner om en verden fuld af kærlighed, en verden hvor vi alle understøttede hinanden i de kvaliteter vi nu engang rummede, som den fulde autentiske bevidsthed. Naivt kan man sige, men drømmen har aldrig forladt hende. Jordelivet har givet hende mange knubs, fordi menneskene omkring hende ikke kunne rumme den dybde, hun var i kontakt med og som hun først senere, langt senere bevidst turde erkende. Faktisk først i skrivende stund, hvilket også er årsagen til at turde åbne op og offentliggøre hendes følelser.

Nu er hun nået dertil at hån og latterliggørelse, rynken på næsen, himmelvendte øjne osv. ikke længere rammer hende. I mange år opbyggede hun et tykt panser. Lag på lag for hver gang hendes blødhed modtog en pil. En velmenende sjæl syntes for ikke så længe siden, at det skjold, skulle hun da tromme hul på(et støjhelvede, som i første omgang gjorde hende dårlig). Det kan man ikke på den måde, men i stedet var gaven, da hun fik sundet sig lidt, at hun kunne komme i kontakt med en stor erkendelse.

Ikke længere skulle nogen eller noget kunne ramme hende. Derfor besluttede hun, at hun nu ville tillade sin blødhed at styrkes indefra og ud, så den kunne sprænge skjoldet. Det er nu lykkedes hende, især da hun fandt den 16 årige teenager, der sad tilbage fastlåst i en isklump. Ved hjælp af sit store arbejde med sig selv, kunne nu hun helt og fuldt forstå, at hun selv skabte sit liv og derfor var nødt til at søge i selv for at opleve alle de hændelser, hvor hun gjorde sig selv mindre end det hun er. Hun har i mange år godt været klar over, at det ikke var andres skyld, det duer ikke at lægge skylden der. Hun var selv ansvarlig for det hun havde skabt, nu måtte hun finde nye perspektiver til at opløse hændelserne, se sine læreprocesser i dem, tage erfaringerne med sig. Hun er blevet rigtig god til det. I dag har hun en dybere forståelse af de spil, hun ser omkring sig, se kærligt på dem uden at blive ked af det, deprimeret eller såret, som hun gjorde fra ganske lille af. Det kan stadig gøre lidt ondt at se, hvordan mange spænder ben for sig selv, ligesom hun gjorde.

For at komme til at stå på et solidt fundament, hvor livet leves helt og fuldt, måtte hun erkende sit liv fra et nyt perspektiv, hvor fortiden hverken blev dyrket eller fornægtet = lagt låg på. Man kan indbilde sig at have et rigt og godt liv på den måde, men man snyder sig selv, fordi der bruges meget ubevidst energi til at undertrykke den tikkende bombe, man går rundt med, da man i bund og grund stadig føler sig som offer.

Genoplev din sande styrke, jeg er og det er alt jeg behøver. Slip dig selv fri af alle disse illusionsspind. Det er tiden nu for alle, der føler en indre kalden, til at sætte sig selv fri.

JUST DO IT.

Tillad dig at genopdage, at du er bevidsthed, du har bare længe været ude at lege med illusioner.

Vær dig selv og ær derved dig selv.

Den lille pige, der kom hertil for at lege, keder sig nu med denne leg. Det var lærerigt på mange planer og smertefuldt, men det er ikke længere et tema. Hun tillader sig at erkende, at hun er, at hun kan skabe det liv hun ønsker. Hun tillader sig nu at genfinde den fulde bevidsthed hun er, for at skabe et samspil med den fysiske del, der går her på jorden.

Forleden fandt hun nogle udsagn andre har skrevet til hende for 12 år siden på et kursus. Især et gjorde hende rigtig glad, fordi det føles i dag, som det hun nu helt i dybden erkender om sig selv:

”du sidder der i moden alder og er så ganske ung uden virkelig alder - - så dynamisk og glad og positiv…”

Og det er netop disse kvaliteter, jeg vil skabe min fremtidige væren på, samt betingelsesløs kærlighed.

For som du nok har gættet er det min historie, om et liv skabt på illusioner, manglende anerkendelse af mig selv. Og ved du hvad, det er kun dig selv, der er årsagen til et dårligt liv. Kun du kan tage din kraft tilbage ved at genkalde dig den fulde bevidsthed du er. Du ved det dybest inde, tillad dig at tro på dig selv.

I al kærlighed ønsker jeg alle et godt liv.

Kærligst Aurelia Florentina