Den menneskelige udvikling set i et humoristisk lys.

Menneskeheden har i sandhed taget evolutionsprocessen med alt for meget kamp, alvor og selvhøjtidelighed. Så nu er tiden inde til at gøre alting lettere, se det hele i lyset af disse kæmpe illusions dramaer, vi har udspillet med hinanden. Ved forhøjelse af vor frekvens, løftet op over vores lavere energier, kan vi sidde med smil på læben og forstå, at det kun er vor inderste essens, der er sandhed. Så arbejdet består i at frigive alle de energier i og omkring vores krop, som hindrer os i oplevelsen af at være ren ånd.

Dualitet, måle og veje os selv i forhold til andre vil være en unødvendig foreteelse på de højere frekvenser, for vores ånd er specifik og det, der er vores unikke selv, kan komme til udfoldelse præcis, som det er. Alle vil i dette sande samspil bidrage med præcis det, der svarer til deres oprindelige og derved fylde præcis den plads, der er behov for i dette univers og på jorden, for at vi kan opleve paradis på jorden.

Højnet over de lavere frekvenser, kan vi smile over de skabelser, vi har frembragt. Vores ego har ført sig frem, på grund af angst og usikkerhed, er jeg nu god nok osv.

Ja, vi er gode nok. Det vigtige er at give sig selv lov til at være den vi er. Mærk det, føl det i hver eneste celle i din krop. Lad disse sande følelser skubbe gamle angste ego følelser ud af dine celler, så det er din oprindelig dna på alle planer, der vibrerer i din krop. Lad lyset stråle i din krop, se lyset stråle i andres uden vurdering. Se kærligheden, oplev det smukke samspil af farver, når vi ordløst interagerer med hinanden. Når vi alle uden angst tør vise vor smukke ånd, vil der ikke findes sårbarhed, men verden vil lyse i transparente farver i konstant bevægelse, næsten som et kalejdoskop, hvor farverne flytter sig, når man drejer rundt.