03-04-2017

Drik af den Smaragdgrønne Fontæne.

7. Drik af den Smaragdgrønne Fontæne.

Det guddommelige feminine opmuntrer til opvågning og styrkelse af alle levende væsner. Når en seriøs søger, prøver at finde vejen igennem, bliver meget hjælp sendt. Det giver mening at åbne op og modtage det, virkelig træde frem og drikke af den Smaragdgrønne Fontæne, som er Kuan Yins betingelsesløst kærlige hjerte chakra. Tillad dig selv at blive næret af den guddommelige moders kraft og kærlighed, der flyder til dig nu.

Der er intet vundet ved at gøre livet mere vanskeligt end det er nødvendigt, andet end unødvendigt stress og måske lærdommen, at det ikke er så sjovt på denne måde! I øjeblikket gennemgår du en tid med vigtig spirituel vækst. Dit højere selv har lavet et spirituelt skema og planlægger at være på en bestemt destination i tid og rum for at sætte hændelser i gang, at have fordelen af synkronicitet og for at være i stand til at udleve sit guddommelige formål i den fysiske verden også. Sjælen er meget opfindsom og den kalder på guddommelig hjælp for at komme til sin destination til tiden.

Når du tillader dig selv at blive hjulpet, vil store reserver af støtte blive tilgængelige for dig. Din sjæl bliver styrket og næret af den guddommelige moders kærlige hjerte. Idet det bliver fyldt med kærlighed fra den Smaragdgrønne Fontæne, kan det flyde gennem dig og du føler dig lykkeligere, mere balanceret, tilfreds og fredfyldt. Jo mere du tillader dig selv at blive assisteret, jo mere vil du føle dig frigjort og tillidsfuld. Du vil opleve færre problemer opstå for dig, og når de gør, kunne du blive overrasket over, hvor hurtigt de bliver løst, sommetider med kun en lille smule anstrengelse fra din side. Dette er fordelen ved at tillade guddommelige kræfter, der er større end os hver især til at nære og støtte os. Vi tillader denne kærlige kraft, der er meget større end vores individuelle bevidsthed at gøre de tunge løft, og vores sjælsvej udfolder sig mere glædesfyldt og hurtigere. Det er at gøre uden at gøre.

Du er på at sted på din vej, hvor du har brug for støtte til at rejse dig op og bryde igennem. Du bliver inviteret til at drikke fra den Smaragdgrønne Fontæne at acceptere kærligheden, der endeløst overøses dig fra den guddommelige moders hjertechakra, da du vil have stor gavn af det, selv på måder der endnu ikke er en del af din bevidste opmærksomhed. Måtte din spirituelle tørst blive stillet og må du blive støttet og assisteret af den guddommelige moder.

 Healing ved den Smaragdgrønne Fontæne.

Lig eller sid behageligt, luk dine øjne og lad åndedrættet slappe af. Forestil dig, at der foran dig er en plads fyldt med Smaragdgrønt lys og du hører en fontæne. Det lyder som et vandfald, som en smuk kvinde, der synger sødt, som en krystalbowle, der lyder, som fugle, der synger. Du ser eller fornemmer fontænen og tillader dig at nærme dig den, idet du forstår, at du er på et meget specielt sted med meget stor kraft og kærlighed, den guddommelige moder Kuan Yins hjertechakra. Tillad dig selv at bade i og drikke af denne fontæne med respekt og taknemmelighed. Lad dig selv opsluges i det. Føl enhver emotion, der giver slip og vær simpelt hen.

Når du er klar, vender du dig mod dit åndedræt og din krop, og du vil måske synes om at slutte din healing med bønnen neden under.

Når du bevæger dig gennem de nærmeste dage og uger, så vær åben over for at sige ja, at tillade livet at være lettere, give slip på det, som føles tungt eller blokerende og have udtalt tillid til din proces.

Bønnen til den Smaragdgrønne Fontæne.

Guddommelige Kuan Yin, elskede gudinde, der elsker mig betingelsesløst, du har min velsignelse og tilladelse til at assistere mig med guddommelig energi, der er til mit højeste bedste på alle områder i mit liv nu. Jeg knæler ved din hellige fontæne af kærlighed, lys og guddommelig assistance nu. Jeg drikker fra dit hjerte, det der fylder min sjæl! Jeg tager taknemmeligt imod din betingelsesløse kærlige hjælp. Om Mani Padme Hum.