Mine skriblerier m. m.

01-08-2017

Jeg er pt. optaget af en bog, der hedder "Skygger før daggry", skrevet af Teal Swan. Dybest set en bog til at blive bevidst om større selvkærlighed, eller slippe sit selvhad.

En af øvelserne i denne bog går ud på at finde nogle overbevisninger om dig selv, du går rundt med, som ikke gavner dig. Når vi har hørt andre eller os selv fortælle os en ting rigtig mange gange, får vi en overbevisning, der fungerer på samme måde, som når du f.eks har lært at cykle eller svømme, du tænker ikke mere over det. Disse overbevisninger er nogle drillepinde i vort liv.

Jeg vil her dele en af mine egne overbevisninger, jeg blev bevidst om, med dig.

JEG SKAL LEVE OP TIL + under der igen: der skal altid komme noget ud af det, jeg gør og jeg skal hele tiden forbedre mig.

Når jeg tror, jeg skal leve op til, sætter jeg mig selv i en situation af stress. Jeg tror, at hvis jeg lever op til..... får jeg gevinst i forhold til accept fra andre. Dette sker de færreste gange og skaber så frustration i mit liv.

Jeg må ændre den vibrationelle overbevisning, jeg lavede som foster. ( Min far havde sagt, da min mor var ved at føde for tidligt, at det barn kunne da bare blive smidt ud og så kunne de lave et andet) Den slags hører et foster og min overbevisning blev, at hvis jeg ikke lever op til, bliver jeg kasseret.

Ny overbevisning: DER ER INTET, JEG SKAL LEVE OP TIL.

Jeg skal være mig . Tillade at være mig ud fra det jeg mærker i mit hjerte. Ved at være mig selv, autentisk, kan jeg slappe af. Jeg skal ikke nødvendigvis lave noget, der giver afkast, hverken på den ene eller den anden måde. Ved blot at være tilstede og flyde med energien udfører jeg det, jeg kom for.

På vejen til forbedring er der op og nedture. Hvad er forbedring? Det er forskelligt, set udfra forskellige planer i livet. Man kan forbedre sig i sine relationer til andre. Det betyder i grunden at være autentisk. Ved at være autentisk viser jeg mit sande selv og det vil betyde, at relationer bliver forbedrede, fordi nogle vil falde fra og andre komme til.

Når jeg er mit autentiske selv, tiltrækker jeg for mig gode relationer

Udbyttet af ens gøremål/handlinger kan ikke måles og vejes kun ud fra økonomisk gevinst. Det handler om energi.  Energien af noget, der bliver udført med glæde, er en gevinst i sig selv. Tingene kan ikke måles på den måde, altså er det forkert at sige, der skal være et afkast, af det man gør. Det kan ikke måles.

Det kan være meget produktivt at gøre ingenting.

Være i livet, flyde med, ingen målen og vejen, men finde glæde og tilfredshed med det, som er her og nu.

Give slip på den underliggende overbevisning, at der hele tiden skal stræbes efter noget mere, bedre. Det bedste for mig er at gøre ting, der giver glæde og lyst til at være i livet. En evig tro på at skulle forbedre mig eller opnå mere, er en meningsløs måde at leve livet på. Det er ok at sætte sig mål, at ville dygtiggøre sig, når det medfører større glæde og tilfredshed.

Mine tanker om , at det noget man skal for at være værdig til sin eksistens, er totalt falsk. Sikke et indre pres jeg ubevidst har givet mig selv. I skrivende stund oplever jeg det som en stor boks, jeg har løbet rundt i og knaldet  hovedet mod væggen. Der er ingen glæde og ingen tilfredshed, kun en pukken på mig selv og uanset hvad, bliver jeg ikke tilfreds.

Jeg kan komme ud af boksen med et knips, ved at skabe og konsolidere en ny overbevisning.

JEG ER SKABT FOR AT VÆRE I LIVET MED GLÆDE OG TILFREDSHED. DET ER MIN MENNSKERET.

Min krop er lettere og jeg er mere glad, når jeg bare er uden spekulation på udbytte , produktivitet.

Tilfredshed i fordybelsen er det største afkast.

Den følelsesmæssige gevinst er, at jeg bliver fri, uden stress og åbner for nye muligheder. Det åbner også for selvværd. Jeg er god nok uden at skulle leve op til andre.

Jeg er blevet bevidst om, at alt dette egentlig har været min Fars kamp, jeg har levet med.

Så det slipper jeg NU. Jeg er nok, bare som jeg er. Vær i livet, nyd det oplev det.

Ved at smile til livet, smiler det tilbage.

MIT LIV ER MIT AT LEVE.

06-05-2017

Den sidste tid har der været stille her på min blog, men det betyder ikke, at der ikke sker noget. Tiden har bare været til at være mere introvert. Merkur retrograd giver evt. vanskeligheder med kommunikation eller forsinkelser, men i grunden er det også en god periode til at give sig selv lov til at se indad og overveje muligheden af nye perspektiver på noget, der har været en sten i skoen eller lignende, hvad du ville kalde det i dit sprog.

Sproget er i øvrigt en meget interessant størrelse, jo mere man bevidstgør sig om, hvad vi i grunden siger, når vi taler. Jeg er blevet en sprognørd, fordi jeg går meget op i hvilken en energi, der er i de måder, vi udtrykker os på.

Hold da op, siger vi, når vi bliver begejstret for noget, et smukt syn eller lignende. Men den konkrete betydning er jo, at det skal høre op. Det er en helt anden energi at sige, hvor er det fantastisk smukt. 

Jeg vil ikke trætte med alt det, jeg kunne skrive om den sag, men i stedet vil jeg trække et Kuan Yin kort, som I kan bruge lidt tid på i weekenden, såfremt I har lyst.

God weekend

7. Drik af den Smaragdgrønne Fontæne.

Det guddommelige feminine opmuntrer til opvågning og styrkelse af alle levende væsner. Når en seriøs søger, prøver at finde vejen igennem, bliver meget hjælp sendt. Det giver mening at åbne op og modtage det, virkelig træde frem og drikke af den Smaragdgrønne Fontæne, som er Kuan Yins betingelsesløst kærlige hjerte chakra. Tillad dig selv at blive næret af den guddommelige moders kraft og kærlighed, der flyder til dig nu.

Der er intet vundet ved at gøre livet mere vanskeligt end det er nødvendigt, andet end unødvendigt stress og måske lærdommen, at det ikke er så sjovt på denne måde! I øjeblikket gennemgår du en tid med vigtig spirituel vækst. Dit højere selv har lavet et spirituelt skema og planlægger at være på en bestemt destination i tid og rum for at sætte hændelser i gang, at have fordelen af synkronicitet og for at være i stand til at udleve sit guddommelige formål i den fysiske verden også. Sjælen er meget opfindsom og den kalder på guddommelig hjælp for at komme til sin destination til tiden.

Når du tillader dig selv at blive hjulpet, vil store reserver af støtte blive tilgængelige for dig. Din sjæl bliver styrket og næret af den guddommelige moders kærlige hjerte. Idet det bliver fyldt med kærlighed fra den Smaragdgrønne Fontæne, kan det flyde gennem dig og du føler dig lykkeligere, mere balanceret, tilfreds og fredfyldt. Jo mere du tillader dig selv at blive assisteret, jo mere vil du føle dig frigjort og tillidsfuld. Du vil opleve færre problemer opstå for dig, og når de gør, kunne du blive overrasket over, hvor hurtigt de bliver løst, sommetider med kun en lille smule anstrengelse fra din side. Dette er fordelen ved at tillade guddommelige kræfter, der er større end os hver især til at nære og støtte os. Vi tillader denne kærlige kraft, der er meget større end vores individuelle bevidsthed at gøre de tunge løft, og vores sjælsvej udfolder sig mere glædesfyldt og hurtigere. Det er at gøre uden at gøre.

Du er på at sted på din vej, hvor du har brug for støtte til at rejse dig op og bryde igennem. Du bliver inviteret til at drikke fra den Smaragdgrønne Fontæne at acceptere kærligheden, der endeløst overøses dig fra den guddommelige moders hjertechakra, da du vil have stor gavn af det, selv på måder der endnu ikke er en del af din bevidste opmærksomhed. Måtte din spirituelle tørst blive stillet og må du blive støttet og assisteret af den guddommelige moder.

 

Healing ved den Smaragdgrønne Fontæne.

Lig eller sid behageligt, luk dine øjne og lad åndedrættet slappe af. Forestil dig, at der foran dig er en plads fyldt med Smaragdgrønt lys og du hører en fontæne. Det lyder som et vandfald, som en smuk kvinde, der synger sødt, som en krystalbowle, der lyder, som fugle, der synger. Du ser eller fornemmer fontænen og tillader dig at nærme dig den, idet du forstår, at du er på et meget specielt sted med meget stor kraft og kærlighed, den guddommelige moder Kuan Yins hjertechakra. Tillad dig selv at bade i og drikke af denne fontæne med respekt og taknemmelighed. Lad dig selv opsluges i det. Føl enhver emotion, der giver slip og vær simpelt hen.

Når du er klar, vender du dig mod dit åndedræt og din krop, og du vil måske synes om at slutte din healing med bønnen neden under.

Når du bevæger dig gennem de nærmeste dage og uger, så vær åben over for at sige ja, at tillade livet at være lettere, give slip på det, som føles tungt eller blokerende og have udtalt tillid til din proces.

 

Bønnen til den Smaragdgrønne Fontæne.

Guddommelige Kuan Yin, elskede gudinde, der elsker mig betingelsesløst, du har min velsignelse og tilladelse til at assistere mig med guddommelig energi, der er til mit højeste bedste på alle områder i mit liv nu. Jeg knæler ved din hellige fontæne af kærlighed, lys og guddommelig assistance nu. Jeg drikker fra dit hjerte, det der fylder min sjæl! Jeg tager taknemmeligt imod din betingelsesløse kærlige hjælp. Om Mani Padme Hum.      

 

11-04-2017

Skulle du få tid til at reflektere lidt over tingene i dit liv, kan det være dette kort kan hjælpe dig videre nu med den forestående påske, som jo rummer død - genfødsels energierne. Fuldmåne i dag og en retrograd Merkur, al mulig grund til at finde nye perspektiver på gamle fastlåste mønstre/tanker.

 

21. Skæbnens Orkidepræstinde.

Skæbnens Orkidepræstinde for din højeste spirituelle skæbne kalder på dig nu, elskede. Hun kalder på dig til dit formål, din sti og din sjæls passion. Du bliver kaldet til at stige igen og igen, for at leve op til dit potentiale, med al sin egenart og skønhed. Hun vil altid kalde på dig med hendes søde fløjte, der spiller dybt i dit hjerte, orkideblomster og krysantemum, der falder fra hendes fødder, der berører dit hjerte i sin søgen efter din sandeste sjælspassion.

Du kan have følt anderledes overfor dem omkring dig på forskellige tidspunkter i dit liv. Det er meningen, elskede. Du kan ikke være en pioner for forskellige bevidstheder på denne planet, hvis du føler dig komfortabel med den bevidsthed, der allerede eksisterer omkring dig. Vidste du, at dette blev valgt ”med vilje”, så du kunne være med et formål. Din sjæl valgte at være til tjeneste ved ikke at passe ind, således at den ville huske ved at ting ikke ”føles rigtige”, så det var meningen at hjælpe med at korrigere og heale bevidstheden på vores planet, ved at starte med Selvet. Når Selvet var i stand til at korrigere og tilpasse sig bevidstheden indeni, så den matchede kærligheden og freden, der eksisterer dybt i hjertet, vil det blive lettere at hjælpe andre med at gøre det samme, også selvom det kun er ved inspiration.

Det er her skæbnens Orkidepræstinde, elskede Kuan Yin, i hendes hengivenhed til din højeste spirituelle formåen, kalder dig frem nu. Ja, elskede, din guddommelige skæbne kalder på dig. Dette betyder, at det er på tide at trække stikket ud fra den kollektive bevidsthed på et dybere niveau end nogensinde før, for virkelig at give slip på de overbevisninger og tankeformer, der ikke tjener din højeste skæbne, uanset hvor ubestridelige de umiddelbart synes at være. Det er på tide at revidere noget indeni dig, som kunne holde dig tilbage fra at eje din egen spirituelle kraft og bevæge dig fremad i din guddommelige skæbne.

 

Det er din egen skæbne, der kalder på dig for at gøre dette, elskede. Frygt ikke, det er bare Dig, der venter på at møde Dig i al din spirituelle skønhed og styrke. Omfavn forandringerne og snart vil du nyde den spirituelle genforening på et højere niveau af spiralen for dit eget lidenskabelige livs spirituelle formål. Orkidepræstindens fløjte og blomsterne hjælper dig nu i denne proces.

Healing med skæbnens Orkidepræstinde.

Forestil dig, at du står midt i en spiral, der strækker sig over og under dig, med en blød tændt, glødende gudinde Kuan Yin ved siden af dig. Udsprungne blomster falder omkring hende, orkidemotiver er broderet på hendes tøj og hun spiller en melodi på en blød fløjte, der går lige ind i dit hjerte.

Idet du ser ned, kan du observere, hvor du har været vibrationsmæssigt og hvor meget du er vokset spirituelt gennem måneder og år. Godt klaret.

Du ser opad og ikke kun fornemmer du, hvor du skal hen, men føler trækket i dit hjerte, der vil hjælpe til at komme derhen.

Idet du lytter til at Kuan Yin spiller sin fløjte ind i dit hjerte chakra, finder du dig i stand til let at stige op, dit hjerte ekspanderer, idet du hæver dig til det næste trin i spiralen.

Sig: ” Tak Kuan Yin, den guddommelige skæbnes Orkidepræstinde, for din betingelsesløse kærlige assistance til at hjælpe mig med at træde op i den næste fase af min guddommelige skæbne nu – jeg omfavner det af hele mit hjerte. Sådan er det. Om Mani Padme Hum.

Mærk dig selv på det nye niveau af spiralen og tag et par dybe vejrtrækninger der, mens du hører Orkidepræstindens fløjte, som om den nu spiller i dit eget hjertecenter og bliver mere komfortabel i denne nye drejning i din spirituelle spiral. Vær opmærksom på den følelse i dit hjerte, der flyder ned i begge sider af din krop, i dine hofter, ben, fødder og så fra hjertet op til dit bryst, skuldre og arme, nakke og hoved. Før din bevidsthed tilbage til dit hjerte og når du er klar, åbner du bare dine øjne.

Bøn til skæbnens Orkidepræstinde.

Min skæbne er i mit eget hjerte og du guider mig dybere ind i mig selv, elskede Orkidepræstinde, så jeg ikke går glip af noget, der er guddommeligt bestemt for mig. Det vil altid finde mig. Med fred i mit hjerte, modtager jeg nu, det som vil guide mig i betingelsesløs kærlighed til opfyldelse og udtryk af min egen guddommelige væren. Om Mani Padme Hum.

06-04-2017

Dagens orakelkort fik mig til at tænke over en undren jeg går med, måske var det snarere, fordi jeg netop havde været inde omkring denne undren i mine tanker, at jeg trak dette kort. (Se kortets tekst under orakelkort i dag.)

Det der undrer mig er, hvorfor vi så ofte siger noget som for eksempel:

Vi må snart ses over en kop kaffe

Jeg vil gerne invitere dig til frokost en dag

Det lyder spænedende, det vil jeg gerne være med til

Det vil jeg gerne hjælpe dig med osv. osv.

Næste gang man tilfældigt mødes, bliver det den samme sang.

Det er noget jeg må finde ud af at få på plads i mig selv, for helt ærlig er jeg efterhånden ved at føle mig kynisk, fordi jeg ved sådanne udtalelser er begyndt at føle ja, ja eller får lyst til at "skrige": kære ven, lad være med at sige det, når du enten ikke mener det eller handler på det.

Så har jeg tænkt på, at folk måske mener det, i det de siger det. Har også tænkt på at sige: god ide hvad dag skal vi sætte af til det. Desværrre får jeg ikke altid spurgt, somme tider inviterer jeg den anden vej, men så passer det ikke. Lugter jeg eller har jeg pest eller hvad? Nu er jeg fuldt bevidst om, at når noget trigger en, er der et budskab i det. Så det må jeg se nærmere på. Måske er det bare fordi mange har en hektisk hverdag, man så kunne den måske blive mindre hektisk ved at undlade den slags ting ( disse høflighedsfraser), for det kommer jo også til at ligge i deres ubevidste og fylde.

Det var nogle af min refleksioner over dagens kort. Kom da i kontakt med, hvad jeg føler og undrer mig over lige pt.

Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag.

 

05-04-2017

Urkraft energier: Feminin-maskulin

Det feminine i os føler dybtliggende ikke at have slået til, at Hun ikke magtede sin opgave, fejlede. Stor smerte.

Det maskuline har en dybt indbygget trang til at støtte det feminine, men hendes afmagtsfølelse får hende til at trække sig væk.

Han udvikler og mærker en dyb kærlighed og medfølelse med hende, som Han viser og fortæller hende. Hun forstår ikke, hvad Han mener til at begynde med, men Hun opdager også kærligheden og fortæller Ham, at Hun forstår den store gave, MEN Hun kan ikke føle sig opfyldt, før Hun har lært at elske sig selv.

Dette bliver et dybt sår for Ham(følelse af afvisning) stor smerte. Dette er de indre urkraft energier vi bliver født med. Hun elsker Ham, men føler sig ikke opfyldt af denne kærlighed alene. For at føle sig opfyldt må Hun lære at elske sig selv. Medens Hun søger denne kærlighed længes Hun efter Ham og ønsker at vende tilbage til Ham, for at give Ham gaven Selvkærlighed.

Han på sin side længes efter Hende, usikker på om Hun vil elske Ham og have brug for Ham, når Hun har fundet kærligheden til sig selv. Dette er dualitetens dilemma, der udspilles i os alle.

Hvornår mon vi finder kærligheden til os selv, så Hun og Han atter kan forenes i dyb kærlighed til sig selv og hinanden. Forståelsen af det indre feminine og maskuline vil føre til suverænitet i vort eget liv.

Giv slip og tillad det at ske. Lykke til på rejsen.