12-02-2017

Dagens refleksioner

For en uge siden solgte jeg min bil, ikke plads til den i min pensionistbudget. Men se det betyder, at jeg lidt oftere må loppe mig ud ad døren, for at gå en tur. Vejret har jo været skønt i dag, så på med rygsækken og afsted for at handle, det er næsten en uge, siden jeg fik købt ind. Så er det jo herligt at gå og reflektere lidt over ens livssituation. Hvad skal jeg vælge, at blive i den gode gamle komfortzone eller flytte over på den guddommelige landevej, som jo kræver total tillid til at følge den plan, som jeg lagde for mit liv, inden jeg landede her på kloden. Broen, der bringer mig til den side, er både fristende og skræmmende. Det er jo ukendt land derovre på den anden side, fyldt med glæde spontanitet og virkeig udfoldelse af livet i alle dets aspekter, men jeg kender jo det gamle med disse normer osv, så måske er det mere trygt at blive her. Det værste er at stå midt på broen og ikke kunne bestemme sig, det er de største og mest dræbende kvaler, man kan byde sig selv. Hvad ville du vælge, der på broen?

Men jeg har jo ikke så meget at tabe, så nu er det tid at vove sig ud og vise, hvem jeg er.