07-03-2017

Feen Fortunella

B88 og feen Fortunella

Det var en varm aften i slutningen af sommeren.

Feen Fortunella lå i græsset i en eng og så tankefuldt på den uendeligt blå himmel og undrede sig over sin skæbne. Hun udbrød:

Jeg er en ung fe og jeg føler at tiden er kommet til at jeg skal gå MIN VEJ, men hvad er min vej? Hvad er mit hjertes sandhed?

Som ved magi svarede en blid stemme: hvor er jeg glad for at høre disse ord fra dig unge fe.

Hvem er du? Hvor er du? spurgte Fortunella og så sig omkring uden at kunne få øje på nogen.

Jeg er stemmen fra Universet, en bøn som når dig for at guide dig på din vej, var svaret.

Jeg kan høre dig, svarede feen stille, idet hun følte en dyb form for fred komme til sig.

For at følge det du er bestemt for, må du have tillid til mig og mine ord: nu med en enkel bøn beder jeg dig flyve ind i denne lille magiske flaske og tilbyde dine gaver til den nye farvede verden, som du vil finde indeni. Er du klar til at gøre det?

Ja jeg er, svarede hun bestemt.

Du vil være nødt til at være inde i denne magiske flaske indtil et menneske, som har brug for din gave, kalder på dig for at få din hjælp, fortsatte stemmen.

Jeg er også klar til at gøre dette, svarede feen Fortunella med sindsro, hun var klar over i sit hjerte, at dette var VEJEN.

Godt, jeg takker dig for det og jeg giver dig denne lille flaske…

Feen Fortunella fløj ind i den magiske flaske og der fandt hun vidunderlige blomsterenge og store blå himmelstrøg.

Hun mødte andre specielle væsener som sig selv i denne farvede verden og de var alle parat til at tilbyde FRED, SANDHED, LYKKE og GLÆDE til verden af mennesker, der ventede på det Store Kald…

Tiden gik i en uendelig linje til en dag feen Fortunella hørte et råb:

Her er vi! tænkte hun, hun var ganske klar til at høre en dyb tanke fra en ung kvinde, som undrede sig: Hvem er jeg virkelig? Hvad er min sandhed? Hvor kan jeg finde fred i hjertet? Fortunella genkendte disse ord og den samme tvivl og følelser, som hun selv en gang havde følt.

Åben mig! tilskyndede Fortunella med sit hjerte fuld af glæde. Kære Menneske, her er jeg for dig.

Den unge kvinde hørte svaret, hun tog den lille flaske i sin hånd, tog den gyldne kapsel af og rystede flasken foran sit hjerte.

Fortunella og hendes fortryllende venner fløj ud og nåede kvindens hjerte, idet de tilbød hende de gamle hemmeligheder om magien i farver og Universets kærlighed…….

Historie af Loredana Gaeta, Italien