23-03-2017

DET LILLE TANDHJUL

Det lille tandhjul.

Den store helhed var til reparation på det himmelske værksted. Der var en af arbejderne, der kom til at tabe et lille tandhjul og han kunne ikke lige finde det igen.

Det lille tandhjul var en genert størrelse, følte sig ikke son noget særligt i sammenhæng med alle de store. Nu var det ovenikøbet blevet smidt på gulvet, var i det mindste den følelse, det havde. Hvad det ikke lige var klar over, var den eftersøgning, der var sat i gang.

Selv alle børn var sendt på søgning, for de kunne komme ind på steder, hvor voksne ikke kunne. En lille dreng fandt det, tog det op, beundrede det og sagde: Hvor er det dog et smukt lille tandhjul.

Tandhjulet lyttede fuld af forundring: Mig? skulle jeg være smuk, jeg som bare er et ubetydeligt lille tandhjul. Nej, det kan ikke være sandt. Så det troede ikke helt på det indtil det hørte alle være glade og lykkelige, selv de store tandhjul jublede.

Den lille dreng blev rost til skyerne, fordi han havde fundet det.

Nu blev det varsomt lagt på sin egen plads. Åh, det var befriende og skønt, for her passede det og nu kunne hele det store skaberværk atter fungere.

Det var den lykkeligste dag i det lille tandhjuls liv, for nu forstod det, at det var præcis lige så værdifuldt som alle de andre. Alle var perfekte på sin egen måde, sådan må det være, skal der være balance og harmoni i verden.

Aurelia Florentina, 23-3 2017