05-04-2017

Lidt refleksioner om indre balance

Urkraft energier: Feminin-maskulin

Det feminine i os føler dybtliggende ikke at have slået til, at Hun ikke magtede sin opgave, fejlede. Stor smerte.

Det maskuline har en dybt indbygget trang til at støtte det feminine, men hendes afmagtsfølelse får hende til at trække sig væk.

Han udvikler og mærker en dyb kærlighed og medfølelse med hende, som Han viser og fortæller hende. Hun forstår ikke, hvad Han mener til at begynde med, men Hun opdager også kærligheden og fortæller Ham, at Hun forstår den store gave, MEN Hun kan ikke føle sig opfyldt, før Hun har lært at elske sig selv.

Dette bliver et dybt sår for Ham(følelse af afvisning) stor smerte. Dette er de indre urkraft energier vi bliver født med. Hun elsker Ham, men føler sig ikke opfyldt af denne kærlighed alene. For at føle sig opfyldt må Hun lære at elske sig selv. Medens Hun søger denne kærlighed længes Hun efter Ham og ønsker at vende tilbage til Ham, for at give Ham gaven Selvkærlighed.

Han på sin side længes efter Hende, usikker på om Hun vil elske Ham og have brug for Ham, når Hun har fundet kærligheden til sig selv. Dette er dualitetens dilemma, der udspilles i os alle.

Hvornår mon vi finder kærligheden til os selv, så Hun og Han atter kan forenes i dyb kærlighed til sig selv og hinanden. Forståelsen af det indre feminine og maskuline vil føre til suverænitet i vort eget liv.

Giv slip og tillad det at ske. Lykke til på rejsen.