06-04-2017

Sig det du mener.

Dagens orakelkort fik mig til at tænke over en undren jeg går med, måske var det snarere, fordi jeg netop havde været inde omkring denne undren i mine tanker, at jeg trak dette kort. (Se kortets tekst under orakelkort i dag.)

Det der undrer mig er, hvorfor vi så ofte siger noget som for eksempel:

Vi må snart ses over en kop kaffe

Jeg vil gerne invitere dig til frokost en dag

Det lyder spænedende, det vil jeg gerne være med til

Det vil jeg gerne hjælpe dig med osv. osv.

Næste gang man tilfældigt mødes, bliver det den samme sang.

Det er noget jeg må finde ud af at få på plads i mig selv, for helt ærlig er jeg efterhånden ved at føle mig kynisk, fordi jeg ved sådanne udtalelser er begyndt at føle ja, ja eller får lyst til at "skrige": kære ven, lad være med at sige det, når du enten ikke mener det eller handler på det.

Så har jeg tænkt på, at folk måske mener det, i det de siger det. Har også tænkt på at sige: god ide hvad dag skal vi sætte af til det. Desværrre får jeg ikke altid spurgt, somme tider inviterer jeg den anden vej, men så passer det ikke. Lugter jeg eller har jeg pest eller hvad? Nu er jeg fuldt bevidst om, at når noget trigger en, er der et budskab i det. Så det må jeg se nærmere på. Måske er det bare fordi mange har en hektisk hverdag, man så kunne den måske blive mindre hektisk ved at undlade den slags ting ( disse høflighedsfraser), for det kommer jo også til at ligge i deres ubevidste og fylde.

Det var nogle af min refleksioner over dagens kort. Kom da i kontakt med, hvad jeg føler og undrer mig over lige pt.

Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag.