Mine skriblerier m. m.

Dagens orakelkort fik mig til at tænke over en undren jeg går med, måske var det snarere, fordi jeg netop havde været inde omkring denne undren i mine tanker, at jeg trak dette kort. (Se kortets tekst under orakelkort i dag.)

Det der undrer mig er, hvorfor vi så ofte siger noget som for eksempel:

Vi må snart ses over en kop kaffe

Jeg vil gerne invitere dig til frokost en dag

Det lyder spænedende, det vil jeg gerne være med til

Det vil jeg gerne hjælpe dig med osv. osv.

Næste gang man tilfældigt mødes, bliver det den samme sang.

Det er noget jeg må finde ud af at få på plads i mig selv, for helt ærlig er jeg efterhånden ved at føle mig kynisk, fordi jeg ved sådanne udtalelser er begyndt at føle ja, ja eller får lyst til at "skrige": kære ven, lad være med at sige det, når du enten ikke mener det eller handler på det.

Så har jeg tænkt på, at folk måske mener det, i det de siger det. Har også tænkt på at sige: god ide hvad dag skal vi sætte af til det. Desværrre får jeg ikke altid spurgt, somme tider inviterer jeg den anden vej, men så passer det ikke. Lugter jeg eller har jeg pest eller hvad? Nu er jeg fuldt bevidst om, at når noget trigger en, er der et budskab i det. Så det må jeg se nærmere på. Måske er det bare fordi mange har en hektisk hverdag, man så kunne den måske blive mindre hektisk ved at undlade den slags ting ( disse høflighedsfraser), for det kommer jo også til at ligge i deres ubevidste og fylde.

Det var nogle af min refleksioner over dagens kort. Kom da i kontakt med, hvad jeg føler og undrer mig over lige pt.

Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag.

Urkraft energier: Feminin-maskulin

Det feminine i os føler dybtliggende ikke at have slået til, at Hun ikke magtede sin opgave, fejlede. Stor smerte.

Det maskuline har en dybt indbygget trang til at støtte det feminine, men hendes afmagtsfølelse får hende til at trække sig væk.

Han udvikler og mærker en dyb kærlighed og medfølelse med hende, som Han viser og fortæller hende. Hun forstår ikke, hvad Han mener til at begynde med, men Hun opdager også kærligheden og fortæller Ham, at Hun forstår den store gave, MEN Hun kan ikke føle sig opfyldt, før Hun har lært at elske sig selv.

Dette bliver et dybt sår for Ham(følelse af afvisning) stor smerte. Dette er de indre urkraft energier vi bliver født med. Hun elsker Ham, men føler sig ikke opfyldt af denne kærlighed alene. For at føle sig opfyldt må Hun lære at elske sig selv. Medens Hun søger denne kærlighed længes Hun efter Ham og ønsker at vende tilbage til Ham, for at give Ham gaven Selvkærlighed.

Han på sin side længes efter Hende, usikker på om Hun vil elske Ham og have brug for Ham, når Hun har fundet kærligheden til sig selv. Dette er dualitetens dilemma, der udspilles i os alle.

Hvornår mon vi finder kærligheden til os selv, så Hun og Han atter kan forenes i dyb kærlighed til sig selv og hinanden. Forståelsen af det indre feminine og maskuline vil føre til suverænitet i vort eget liv.

Giv slip og tillad det at ske. Lykke til på rejsen.

Angst:

Når du er meget bange

bliver du din egen fange

i et fængsel dannet af illusion

kan man have en lang diskussion

i sit indre om det er relevant

altid med sig selv at være på kant,

se i stedet sandheden i øjnene

hør ikke længere på løgnene

 erkend dig selv som den du er,

tag dig selv ved hjertet, gå ud og lær

at valget er dit mellem godt og skidt

Du har retten til at leve frit

lyt aldrig mere til angstens tiger

men altid til hvad hjertet siger.

Nu kan du erfare, hvad du ikke troede før

der har aldrig været lås på fængslets dør.

Det lille tandhjul.

Den store helhed var til reparation på det himmelske værksted. Der var en af arbejderne, der kom til at tabe et lille tandhjul og han kunne ikke lige finde det igen.

Det lille tandhjul var en genert størrelse, følte sig ikke son noget særligt i sammenhæng med alle de store. Nu var det ovenikøbet blevet smidt på gulvet, var i det mindste den følelse, det havde. Hvad det ikke lige var klar over, var den eftersøgning, der var sat i gang.

Selv alle børn var sendt på søgning, for de kunne komme ind på steder, hvor voksne ikke kunne. En lille dreng fandt det, tog det op, beundrede det og sagde: Hvor er det dog et smukt lille tandhjul.

Tandhjulet lyttede fuld af forundring: Mig? skulle jeg være smuk, jeg som bare er et ubetydeligt lille tandhjul. Nej, det kan ikke være sandt. Så det troede ikke helt på det indtil det hørte alle være glade og lykkelige, selv de store tandhjul jublede.

Den lille dreng blev rost til skyerne, fordi han havde fundet det.

Nu blev det varsomt lagt på sin egen plads. Åh, det var befriende og skønt, for her passede det og nu kunne hele det store skaberværk atter fungere.

Det var den lykkeligste dag i det lille tandhjuls liv, for nu forstod det, at det var præcis lige så værdifuldt som alle de andre. Alle var perfekte på sin egen måde, sådan må det være, skal der være balance og harmoni i verden.

Aurelia Florentina, 23-3 2017

Happiness:

I choose happiness

Why settle for less

My illusions of fear

went on year after year

brought tears to my eyes

telling you otherwise are lies

So choose – just choose

there is nothing left to loose

when one realize the game

one can just change the frame

and be the master of creations

in so many new variations

express oneself in love

on earth and so above

AND – AND – AND…..

23-5-2015

Copyright Aurelia Florentina